Valutahandel

De fleste ting vi køber falder i pris, medmindre der er tale om samlerobjekter. Derimod kan du på nettet handle med noget, der kan gå hen og blive solgt for meget mere, end du oprindeligt gav for det. Jeps, vi snakker om valutahandel. Valutahandel kan godt virke som et både skræmmende og intimiderende område, men det behøver det slet ikke være.

Valutahandel

Hvad er valutahandel?

Valutahandel er et internationalt foretagende. Det er valutaerne på tværs af grænserne, der bliver handlet med. At snakke om valutahandel bliver hurtigt til kringlede sætninger og fornemme ord. Lad os derfor forsøge at tage valutahandel ned til et mere forståeligt niveau.

Du har måske hørt tv-værten i tv-avisen nævne noget om, at dollaren er steget, eller at euroen er faldet. Du har sikkert også været udenlands før. Når du så har skullet købe noget, har du haft brug for at kende prisen på denne vare i en valuta, du selv kender. Nemlig kroner. De fleste af os har rejst på sommerferie rundt i europæiske lande med euroen som møntfod. Der har de fleste af os efterhånden også lært udenad at euroen, altså én euro, svarer til ca. 7,5 krone. Euroens præcise værdi kan dog stige og falde, og det er netop disse egenskaber (at euroen og andre valutaer kan stige og falde i værdi) som hele valutahandlen handler om.

Lad os sige du skal på ferie til Italien, og du derfor skal have euro med. Du veksler til 300 euro af en kurs på 7,5 krone pr. euro. Du har altså vekslet 2250 kroner til 300 euro. Lad os sige du kommer hjem, og du har 100 euro tilbage. Dem vil du nu gerne have vekslet tilbage til kroner igen. Euroen er i mellemtiden steget til 8 kroner pr. euro. Før du tog af sted svarede de 100 euro altså til 750 kroner, nu svarer de 100 euro til 800 kroner. Det betyder, at du reelt har fået 50 kroner foræret, fordi kursen på euroen har ændret sig. 50 kroner er selvfølgelig ikke en formue, men det er blot for at vise dig valutaens kursændring i praksis.

I valutahandel køber man altså en bestemt valuta, når den er lav, og så sælger man den igen, når den er steget. Det gælder altså om at få mere for sin valuta, end man selv gav for den. For det meste stiger og falder valutakursen kun med et par procenter, så man skal selvfølgelig have en del valuta, før man kan mærke denne forandring.

Man kan godt handle med valuta som i det overstående eksempel. Altså, at man går ned i banken og veksler til en valuta, men det er meget besværligt. Det er meget lettere og hurtige at købe og sælge sin valuta online.

Hvor og hvordan du handler med valuta online, det kan du læse meget mere om herunder.

Hvor kan du handle valuta?

Du kan bl.a. handle med valuta inde hos Plus500 – klik her!

For at komme i gang med valutahandel skal du først og fremmest have oprettet en konto på siden. Der er sågar mulighed for at oprette en konto, hvor du kan prøve valutahandel ’for sjov’ – der er altså ingen rigtige penge på højkant. Du har derimod muligheden for at sætte dig ind i, hvordan både siden og valutahandel fungerer. Du kan prøve at købe og sælge, og se om det går godt eller dårligt i forhold til de forskellige valutakurser. Hvis du efterfølgende synes, at det er sjovt og spændende med valutahandel, så kan du oprette en rigtig konto.

Når du har oprettet en konto, så kan du sætte penge ind på den konto. Det er så pengene fra denne konto som, du skal bruge til at handle valutaer med. Det er en god idé hvis du, før du køber, også overvejer og beslutter dig for hvor mange penge, du gerne vil bruge på valutahandel. Du skal være villig til at risikere at miste en del af pengene eller måske endda alle pengene. Handel med valuta er ligesom gambling. Der er ingen garantier, og du kan ikke regne udfaldet ud. Der er folk, der tjener gode penge på valutahandel, og som er super dygtige til det. Det tager dog tid at lære markedet at kende, og de folk der tjener gode penge i dag har helt sikkert også tabt mange penge på vejen derhen til og vil gøre det igen. Der er kun én ting, der sikkert ved valutahandel, og det er at intet er sikkert!

Valutakurser sover aldrig. Du kan inde på siden, hvor du også køber valuta, se hvordan de bevæger sig op og ned konstant. Det kan være ekstremt nervepirrende at følge med i, hvordan de både stiger og falder i kurs, mens dine penge gør det samme. Du kan både se den aktuelle valutas kurs ændringer hvert femte minut, eller du kan se, hvordan den over længere tid, f.eks. fra uge til uge, har udviklet sig.

valutahandel2

Hvad påvirker udviklingen i valuta? Hvorfor stiger eller falder den?

Herunder kan du se en række forskellige faktorer, der påvirker et lands valutakurs til enten at stige eller falde. Du kan bruge disse parametre som en hjælp til at finde frem til, hvilken valutakurs du skal investere i.

Inflation
Inflationen påvirker landes valutakurs. Hvis et land har en generel lav inflation, er dette godt for valutakursen. Et land har en lav inflation, når priserne på både varer og tjenester ændrer sig i et langsomt tempo.

Renter
De renter bankerne tilbyder, kan også have indflydelse på valutakursen, da gode renter tiltrækker flere kunder.

Eksport og import
Et lands balance i forhold til eksport og import påvirker også valutakursen. Hvis et land importerer væsentligt mere end de eksporterer, så påvirker dette landes valutakurs negativt, altså den bliver lavere.

Økonomi
Et lands økonomi er også en væsentlig faktor for valutakursen. Hvis et land har en stor gæld, så påvirker dette valutakursen negativt. En møntfod som euroen bliver altså derfor påvirket af mange forskellige europæiske landes økonomi.

Forsendelser mellem lande
Et lands forsendelsesomkostninger påvirker valutakursen. Hvis prisen for at eksportere varer er billigere end prisen for at importere varer, så påvirker dette landets valutakurs positivt. Dette er selvfølgelig fordi eksport betyder at landet sælger noget, altså tjener penge. Når landet importerer noget, så køber de noget, og dette bidrager til det andet lands økonomi og valutakurs.

Politisk og økonomisk stabilitet
Et land der er politisk og økonomisk stabilt er mere attraktivt for udenlandske investorer. Hvis der er røde tal på bundlinjen og politikerne ikke skaber gunstige vilkår, så er dette ikke attraktivt for investorer. Jo flere udenlandske investorer der ønsker at investere i et land, desto bedre påvirker dette landets valutakurs.

Fem gode råd når du skal handle med valuta

  1. Start med at oprette en demokonto. Med denne demokonto kan du prøve dig frem med forskellige handler, og lære hvordan det hele fungerer. Når du har fået godt fat i, hvordan det hænger sammen, og du forhåbentligt har fået et par gode fiktive handler, så kan du oprette en rigtig konto. Der er bedre chance for at dine handler går godt, når du kender til koncepterne bag valutahandlen.
  1. Hvis du virkelig gerne vil tjene penge på handel med valuta, så vil det være en stor fordel for dig at sætte dig lidt ind i de forskellige landes økonomi. Du skal ikke vide alt, men bare holde øje med, hvordan det går på forskellige overordnede fronter. Går det godt eller går det dårligt? Dette har indflydelse på landets valuta.
  1. Følg de professionelle: På nogle sider der handler med valutakurs, har du muligheden COPY TRADER. Du kan bruge denne mulighed, hvis du ikke helt gider sætte dig ind i handel med valutakurs, men alligevel gerne vil forsøge at tjene nogle penge på det. Funktionen går ud på, at du kan kopiere nogle af de bedste valutahandlere. Du køber altså den samme valuta som de dygtige valutahandlere. Du kan dog vælge at gøre det for et mindre beløb, end de gør.
  1. Hold øje med valutaens kurs i et større perspektiv. Før du sælger eller køber valutaer, bør du både kigge på, hvad dagens kurs siger, men også hvad ugens kurs siger. Der kan godt være modstridende informationer. Den enkelte dag kan godt vise noget andet, end den samlede uge i forhold til, om man bør købe eller sælge. Både ugen og dagen bør være i overensstemmelse med hinanden, før du sælger eller køber dine valutaer.
  1. Køb og sælg med omtanke: Når du handler med valuta, bør du ikke kun fokusere på at tjene penge, men lige så meget på ikke at miste det hele. Vær realistisk i forhold til både de penge, du kan tabe, og de penge du kan vinde. Tag den med ro, og find frem til den måde, du har det bedst med at handle med valuta på.

Hvad er risikoen ved at købe/sælge valuta?

Risikoen ved at handle med valuta er, at der aldrig er nogen garantier. Du kan sætte dig ind i det, kigge på anbefalinger og tendenser og følge eksperternes råd og alligevel er der aldrig, noget der er sikkert. Valutakursen bliver påvirket af mange forskellige faktorer, og det er umuligt at forudsige fremtiden.

Hurtige handler: Det går hurtigt, når der bliver handlet med valutaer. Du kan tjene penge lige så hurtigt, som du kan miste dem. Det at kursen ændrer sig så hurtigt kan også være en ulempe. Du kan sidde midt i en handel og din internetforbindelse ryger, eller du har glemt at sætte strøm til computeren. Når du endelig kommer tilbage til siden, så er salgs eller købstallene nogle helt andre, end de var for blot fem minutter siden.

Forskelle, fordele og ulemper ved at handle med valuta fremfor aktier

Når man køber aktier, skal man for det meste bruge et højere beløb, end når man handler med valuta. Der er mange flere muligheder, når det kommer til at vælge, hvilken aktie du skal købe, end når det kommer til, hvilken valuta du skal købe. Dette kan både være en fordel og en ulempe. Det er en fordel, at man kan vælge imellem så mange forskellige aktier, til gengæld kan det også være uoverskueligt, hvilken af de mange aktier man skal vælge. Der er altså større udbud i aktier, men mere overskuelighed i valutaer.

Valutahandler kan ofte være mere kortsigtede end aktiehandler. Du kan altså tjene penge hurtigt med valutahandel, til gengæld kan der på længere sigt måske være flere penge at tjene på aktier, dog er intet sikkert.